Skovplantemaskinen anvendes mest hvor der før har været skov. Maskinen er udstyret med roterende klippehjul, der klipper gamle rødder. Ploven laver planterille, hvor planten sættes og trykkes til, det hele foregår i en arbejdsgang, så udtørring af planter og jord undgås.
Maskinplantning er en sikker og effektiv måde at etablere skov på.
Oprilleren bruges hvor det er hensigtsmæssigt at plante manuelt.
Maskinen er to rækket og derved meget billig at anvende, prisen er ca. 1/3 af hvad hulboring koster, og ca. halvpris af almindelig rillepløjning, og resultatet er mindst lige så godt.
Maskinen har forrest et stort rulleskær efterfulgt af grubber og til sidst to tallerkner, der ruller græs og øvrige rester fra skovbunden væk fra planterillen. Alle funktioner styres af en speciel hydraulikventil, der gør at hvis maskinen møder store rødder eller sten, glider den bare hen over.
Grubbedybden er ca. 45 – 50 cm. Rækkeafstanden er mellem 1,6 og 1,9 m.